Tags
disciplin, fart, Garmin forerunner 305, kalorier, løb, løbetræning, pulsur, træning, træningsprogram
Har svært ved at skrive, for armene roterer stadig hæftigt over hovedet i ren adrenalin-kick. Har simpelthen løbet 14 kilometer. Min længste tur ever. I tiden 1t. 33 min. og 15 sek. 1079 kalorier forbrændt.
22.112 skridt. Og kan stadig gå! Eller. Sådan næsten da. Kan i hvert fald godt gå i bad og hen på sofaen lige om lidt. Marilyn kalder på DR K. Derfra kan alt ske.
Kom af sted lige omkring frokosttid iført overlevelseskit bestående af væskevælte med ca 2 dl vand, en håndfuld rosiner (som anbefalet af kasperc.dk), 40 kr. til evt. bus, snotpapir og troen på at det nok skal gå alt sammen.
Efter tre kilometer i modvind, var jeg faktisk træt. Klar til at vende om. Men fik alligevel overbevist mig selv om, at det var noget pjat og at jeg to minutter senere – og de næste 10 km-ish – var enten sidevind eller decideret rygvind.
Fik øvet væskeindtag, men er stadig ikke venner med den disciplin. Skal ha’ to små flakser med på næste langtur, for er virkelig tørstig bagefter om ikke andet. Hvis ikke det var at ødelægge alt den gode motion, ja skulle man da være et skarn, hvis man ikke lige ku’ drikke en enkelt dåseøl.
Desværre driller min computer lidt lige nu, så I må vente med at se detaljerne om puls, tempo, højde, længde etc. Men jeg kan da sige så meget, at gennemsnitstempoet var noget hurtigere end frk. G305 havde indkodet sig.